Friday, September 23, 2016

5.a för MonaLisa Story i Jyllandsposten 💃🎶☀️

Recension av Katrine Sommer Boysen
"Da jeg var barn, stod historien om den tyske Christiane F som en af de mest triste overhovedet. Hendes liv som narkoman og prostitueret på den berlinske Bahnhof Zoo rev i hjertet, og jeg lovede mig selv aldrig at blive narkoman. Det lykkedes heldigvis at holde det løfte, men intet i forhold til at blive berørt af narkoens triste skæbner har ændret sig siden.
Måske derfor gør den svenske dokumentar ”Monalisa Story” så voldsomt et indtryk. Jessica Nettelbladts fornemt observerende dokumentar er en grænseoverskridende ægte beretning om en kvinde, hvis liv kun lige med nød og næppe hænger sammen, og en dokumentarisk bedrift rent stilistisk, da den med hudløs råhed serverer realiteterne råt for usødet.
Gennem otte år har Nettelbladt fulgt Monalisa, der i filmens første scene fortæller, at hun blev født på stoffer. Moderen havde junket gennem hele graviditeten, så selvom Monalisa blev født til termin, vejede hun skallede 1.100 gram og havde så seriøse abstinenser, at hun måtte få amfetamin intravenøst som led i en gradvis afgiftning. Monalisa anbringes herefter på børnehjem, hvor hun adopteres af en kærlig, barnløs plejefamilie, der inderligt har ønsket sig børn længe. Efter et stykke tid adopterer de også Monalisas biologiske lillebror fra samme børnehjem, og så er idyllen komplet.
Men, og det er filmens store spørgsmål, som Nettelbladt heldigvis klædeligt undlader at forsøge sig med svar på, hvor meget af vores tilværelse er styret af vores arv og hvor meget af miljø. Hvor meget er på forhånd determineret, og hvor meget er styret af tilfældighederne?
Da det er Monalisa selv, der fortæller sin historie, er det til tider lidt vanskeligt at få overblik over kronologien i hendes tilbageblik. Med små nedslag, som det opkald, hvor hun ringer til sin søn og fortæller, at hun ikke kommer hjem, fordi hun har stoftrang, eller da hun fortæller, at hun følte det som at »komme hjem«, da hun tog heroin første gang. Eller mødet med kæresten Frederik, der også er vokset op hos misbrugere og selv konstant tøffer rundt med en dåseøl i hånden. Deres uskyldige og naive samtaler om det gode liv er ekstremt rørende. De er som små børn, der så inderligt tror på, at det nok skal lykkes, indtil trangen til det næste fix bliver for stor, og Monalisa pludselig trækker på gaden.
”Monalisa Story” er, lige så meget som det er en ekstremt god film, en enormt vigtig film, som bedre end alverdens nyhedsindslag kan sætte fokus på stofmisbrugere og deres vilkår. Mon ikke der findes en Monalisa eller to i Danmark også?

No comments:

Post a Comment